Du er her

Skolen Ibs Mølle

Ibs Mølle er en skole tæt på naturen for børn og unge, der har brug for ro og struktur.

Ibs Mølle er en mindre skole med ca. 25 elever, der er fordelt i mindre enheder.  Vi bor i Mørkøv i stille omgivelser tæt på naturen og vi bruger derfor meget tid udenfor. Vi laver mange aktiviteter og har bl.a. bygget vores eget bålsted og urtehave, hvor indlæring kan foregå i rolige omgivelser.

Der tilbydes undervisning i fuld fagrække, men der kan forekomme fritagelse efter en inviduel vurdering. Der er mulighed for at tage afgangsprøve i alle fag. Udover den teoretiske undervisning har vi forskellige praktiske tilbud, der har til formål at styrke socialisering, samspil og læring. Det kan f.eks. være:

  • ridning/svømning
  • udeliv
  • kreative værksteder
  • erhvervspraktikker

Ibs Mølle indskriver:

  • elever fra 6.-10. klasse
  • elever til STU-forløb
  • elever til EMU-forløb efter loven om aktiv beskæftigelsesindsats

Målgruppe:

  • børn/unge med autisme og andre udviklingsforstyrrelser
  • introverte og sensitive børn/unge
  • børn/unge med kognitive-, kommunikations- og relationsvanskeligheder
  • børn/unge med Tourettes, OCD og/eller angstproblematikker
  • børn/unge med mentaliseringsproblematikker