Du er her

Opholdsstedet Kollegiet

Om Opholdsstedet Kollegiet

Kollegiet er et springbræt til voksenlivet på egen hånd.

De unge har ofte brug for hjælp til at navigere i et selvstændigt voksenliv med pligter, strukturer og ansvar. De unge bor i egen lejlighed eller værelse med mulighed for privatliv.

Der er god balance mellem krav og omsorg, der på sigt sikrer den unge en solid platform for udvikling.

Hvem kan bo på Kollegiet? 

Kollegiet er for unge mellem 16 og 30 år med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser samt unge der af forskellige årsager har lettere grad af angst, depression og selvskadende adfærd.
Kollegiet er godkendt botilbud jf. Serviceloven § 107 og Børne- og ungehjem som opholdssted, jf. Barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3.

Kollegiets metode og pædagogik

Vi tror på, at et ungdomsliv, der indeholder ansvar for eget liv, udvikling af egne evner og viden om egne ressourcer, er med til at gøre den unge en aktiv deltager og medskaber af eget liv og dermed også være en aktiv del af samfundet. Dette gøres via en relationsorienteret og ressourcefokuseret tilgang med afsæt i mentaliseringsteorien.

Vi arbejder derudover målrettet med beboere, der har behov for social træning for at kunne indgå i større sociale kontekster. Vi arbejder helhedsorienteret samt prioriterer et godt samarbejde med alle interessenter i den unges netværk, da vi ved, at det er nøglen til god udvikling.

Kollegiets café

Vi har vores egen café, hvor vi byder på en snak og en kop kaffe, når der er brug for det. En gang om ugen har vi gruppebaserede læringsforløb.

Om kollegierne

Kollegiet består af i alt 15 selvstændige boenheder, som er beliggende i henholdsvis i Jyderup og Mørkøv.

Boligerne er indrettet, så der kan bo en eller flere i hver beboelse. Alle har sin private del af beboelsen, som kan aflåses separat. Alle beboelser har gode fælles faciliteter og derudover hører der et fælles haveareal til de fleste lejligheder. De unge kan, under ansvar og efter aftale med tilsynet, få adgang til stedets interne sportsfaciliteter (sportshal, fodboldbaner mm.)

Søbæk Kollegiet har en café, hvor der hver onsdag aften hygges med bl.a. spil, NADA-behandling, madlavning, samtalerum, undervisning, fællesspisning og socialt samvær. I caféen afholdes der også ungemøder en gang om måneden, hvor de unge også har mulighed for at komme med punkter til dagsordenen.