Du er her

2020-04-07

Søbæks skoler har igen normalt åbent

For at efterleve statsministerens udmelding den 6. april 2020, vil skolerne under Søbæk have åbent som før coranakrisen. Åbningen vil ske fra og med onsdag den 15. april. Hverdagen på skolerne vil dog forblive noget anderledes end tidligere, da undervisningen og adfærden på skolerne vil være tilpasset myndighedernes anbefalinger om at være sammen.

Den tidligere nødpasning/fjernundervisning vil forsat køre til og med den 14. april.

Hvis I som forældre dog fortsat vil holde jeres barn hjemme efter påske, vil dette også være muligt og vi vil i den forbindelse fortsat tilbyde fjernundervisning.

Vi glæder os til at se børnene igen !

Fler nyheter

2020-03-26

Søbæk følger Statsministeriets og Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Som følge af Statsministeriets pressemeddelelse onsdag aften d. 11. marts 2020 opfordrer vi alle forældre og opholdssteder til at holde deres børn hjemme fra skole fra fredag d. 13. marts til og med mandag d. 13. april 2020.

I perioden frem til foreløbigt d. 13. april 2020 vil vi tilbyde følgende:

2020-03-12

Søbæk følger ministeriets anbefalinger og holder alle skolerne lukket

Som følge af statsministeriets pressemeddelelse onsdag aften 11. marts 2020 opfordrer Søbæk alle forældre og opholdssteder til at holde deres børn hjemme fra skole fredag 13. marts.

Fra mandag 16. marts og 14 dage frem holder alle vore skoler midlertidigt lukket og modtager derfor som udgangspunkt ikke elever – skolen vil i videst muligt omfang sørge for, at eleverne har fagmaterialer til rådighed i perioden.

I samme periode aflyses alle møder med forældre og samarbejdspartnere.

Søbæk ansætter ny direktør!
2020-02-25

Søbæk ansætter ny direktør!

Kenneth Engstrøm (56) tiltræder som direktør for Behandlingsstederne Søbæk den 1. marts 2020.

Kenneth har en stærk ledelsesmæssig profil og erfaring inden for den sociale sektor og kommer senest fra job som direktør for Behandlingsskolerne.

Bestyrelsesformand Jan Wilken er meget stolt og glad over, at Søbæk har kunnet tiltrække en kapacitet som Kenneth Engstrøm: ”Med Kenneth har vi fået en direktør, som har stor faglig indsigt i vores område samtidig med, at han har det forretningsmæssige tæft, der også er behov for i en virksomhed som Søbæk.”