Du er her

2024-04-02 / Nyheter

Velkommen til åbent hus, hver den første onsdag i måneden i tidsrummet 15 - 17

Muligheden henvender sig til beslutningstagere på området for behandlings- og specialundervisningstilbud, forældre og elever.

Her vil du med egne sanser kunne fornemme og mærke dagligdagen på Erhvervsskolen. Erhvervsskolen retter sig imod elever fra 7.-10. klasse og STU-elever, der finder glæde ved praktisk arbejde, oplever succes ved ”læring igennem ”hænderne” og er indstillet, eller forventes indstillet, til behandlings- og specialundervisningstilbud eller STU.

Som grundskoleelev på erhvervsskolen, er man fritaget for fuld fagrække (jævnfør § 33, 4), den absolutte hovedvægt ligger på den praktiske undervisning.   

På Erhvervsskolen er der plads til både kloge hænder og gode hoveder, og der arbejdes fra opstart imod afklaring og overgang til fremtidig beskæftigelse. 

Undervisningen er både boglig som praktisk, og er sammensat af fagfaglige og praktisk-faglige moduler. Der er naturligvis mulighed for at afslutte med 9. eller 10. klasses-eksamen. 

På Erhvervsskolen tilbydes et rummeligt og omsorgsfuldt læringsmiljø, med fokus på integration af boglig læring og praksis på vores forskellige værksteder. 

Vi er stolte af at have rummelige, veludstyrede faciliteter for auto, metal, træ, byggeri, ejendomsservice, og et køkkenværksted, hvor elever kan erhverve sig et hygiejnebevis.

 

Er du klar til at udforske mulighederne - og måske din fremtid - på Erhvervsskolen?

Ring eller skriv blot og meld din eller jeres ankomst. Kontakt skoleleder Jacob Sandau på:

Mail: jacob@soebaek.dk eller på telefon: 2155 4839

Adressen: for åbent hus er Slagelsevej 9, 4450 Jyderup – indkørsel via Dyvelparken

Category: 

Flere nyheder

Halloween-stemning i hele Stigs Bjergby
2024-10-30

Halloween-stemning i hele Stigs Bjergby

Unge fra Søbæks STU- og beskæftigelsestilbud, Den Røde Tråd, har endnu en gang samarbejdet med Lokalforum for at sprede Halloween-stemning i byen!

Med fokus på kreativitet og praktisk læring har de unge udskåret flotte græskar, som nu pryder bybilledet og skaber glæde hos store og små.

Håndlavede kreationer
2024-10-30

Håndlavede kreationer

Vi er stolte af vores håndlavede Knæk Cancer-kreationer her hos Behandlingsstederne Søbæk, hvor elever på Den Røde Tråd – vores specialiserede dagbehandlingstilbud – har skabt dem i fællesskab.

De unges bidrag i år består af en unik træblomst lavet af genbrugstræ, en knæk cancer-drømmefanger, som symbol på drømmen om en verden uden kræft, og farverige perleplader – alle skabt med hjertet.